"Siden jeg forlod Det Jyske Kunstakademi, som nyuddannet billedkunstner, har jeg været på udkik efter sammenhænge, hvor min helt særlige kunstneriske faglighed og mine personlige kompetencer kunne finde anvendelse og komme i spil med andre kreative hjerner."

 

KÆRE BESØGENDE

Velkommen til min hjemmeside.

Siden her tjener følgende formal:

1) Udvidet CV - ved at formidle nogle af aspekterne omkring de forskellige arbejdsområder, som jeg beskæftiger mig med.

2) Siden er stedet, hvor du kan lære mig at kende og kontakte mig, hvis du har brug for mine kompetencer og ønsker at etablere et samarbejde med mig.

3) Endelig er siden et arkiv for tekster, jeg har skrevet og for udstillinger og events, som jeg har været involveret i enten som forfatter, kunstner, idemager og/eller kurator.

 

HVEM ER JEG?

Uddannet billedkunstner med afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 1999

Et menneske med et skarpt blik for at se sammenhænge, mønstre og muligheder

Et menneske med raffinerede æstetiske kompetencer og evner til at bruge dem på meget forskellige måder

Et åbent og nysgerrigt menneske, der møder andre mennesker med en stor og inspirerende mental og følelsesmæssig energi

 

HVAD LAVER JEG?

·            skriver tekster om kunst og kunstnere

·            anmelder på www.kunsten.nu

·            Project ART WRITING: www.litteraturen.nu

·            kuratering > se menu

·            ideudvikling

·            kunstfaglig konsulentarbejde i organisationer

·            undervisning  > særligt samtidskunst

·            foredrag  > se menu

·            kunstfaglig sparring > se menu

 

MENTOR

Gennem en årrække har jeg været mentor for unge kreative og talentfulde mennesker.

 

COACH

Jeg har i de sidste fem år tilbudt coaching - særligt til kunstnere - men også til andre mennesker med interesse for selvudvikling og lyst til at lære nye måder at agere i verden.

 

MIN HISTORIE

Siden jeg forlod Det Jyske Kunstakademi, som nyuddannet billedkunstner, har jeg været på udkik efter sammenhænge, hvor min helt særlige kunstneriske faglighed og mine personlige kompetencer kunne finde anvendelse og komme i spil med andre kreative hjerner.

På Det Jyske Kunstakademi lærer vi at tage ansvar for opgaven. At arbejde sammen og hjælpe hinanden på tværs af fag og at motivere og drive samarbejder frem, også selv om de finder sted under svære betingelser: med begrænsede midler, -tid, -materialer og -arbejdskraft. 

Kort sagt på akademiet lærer vi at kæmpe for det, vi vil og at finde de rette partnere og rammer at udfolde vores ideer i.

For mig personligt, der i10 år havde udfoldet mig i et aktivistisk politisk og samfundskritisk miljø i Aarhus, kunne kunstakdemiet slet ikke tilfredsstille mit behov for viden og for at undersøge verden og forstå mig selv i forhold til den. Derfor blev de 5 år på akademiet også brugt på studier af sociologi, psykologi og filosofi. Jeg har på den baggrund også crashed forelæsninger på andre undervisningsinstitutioner og tilbragt mange timer som aktiv lytter på universitetet og på arkitektskolen. Kunsthistorieundervisningen på akademiet, kunne ikke dække mit behov for at forstå min samtid og modernitetens komplekse udfordring. Jeg måtte ty til andre fag for at få et overblik og en bredere forståelsesramme end den snævert kunsthistoriske.

Med disse værktøjer i baggagen forlod jeg akademiets farvestrålende men snævre miljø, overbevist om, at hvis jeg i fremtiden, skulle kunne betragte mig selv som ‘professionel’, måtte jeg fortsætte med at uddanne og udvikle mig selv. Jeg måtte lære at sætte mine personlige - og faglige kompetencer i spil på arbejdsmarkedet, med nye partnere, opgaver og projekter.

Om jeg er organisator eller udøvende spiller ikke den afgørende rolle. Det afgørende er projekternes karakter og meningsfuldhed.

På de følgende sider har du mulighed for at danne dig et overblik over mit virke.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har en idé til et samarbejde!

 

Hjertelig hilsen

Trine Rytter Andersen

trine rytter andersen
tra_art@trinerytterandersen.dk